Forandringens forkæmpere på sammen-om.eu: TYSKLAND – Paula

Vi skal selv gøre noget for at komme til orde gennem stemmeurnerne!

 

Så de unge er altså ligeglade med Europas fremtid? Det passer ikke! Men vi er nødt til at gøre folk omkring os opmærksomme på, hvor vigtigt det er at stemme og bruge #BrugDinStemme-funktionen på sammen-om.eu.

Jeg var med på sommerhøjskolerne organiseret af Europa-Parlamentets repræsentationer i Berlin og Wien, og jeg blev derefter mere aktiv i sammen-om.eu-fællesskabet.

Som en, der læser europæiske studier, mener jeg, at det at stemme begynder med at være orienteret. Vi forsøger at inddrage unge ved at organisere onlinedebatter med europaparlamentarikere og eksperter. Deltagerne er overrasket over, hvordan EU indvirker på de aktuelle politiske drøftelser.

Desuden uddelte jeg hundredvis af flag til Europadagen i 2023 til sammen-om.eu-medlemmer i Tyskland og Østrig, så der blev skabt synlighed på de sociale medier og til Det Europæiske Ungdomsarrangement i Strasbourg. Jeg er virkelig begejstret over de kommende arrangementer i forløbet op til valget.

  Vores fælles indsats for at engagere, informere og mobilisere unge til Europas fremtid er dybt inspirerende. Vi går klart ind for at inspirere til aktiv deltagelse.

Mens vi venter på, at arrangementerne op til valget løber af stablen, så lad os hæve vores stemmer i fællesskab, minde alle om, hvor vigtigt det er at stemme, og tilslutte os #BrugDinStemme-initiativet på sammen-om.eu