Forandringens forkæmpere på sammen-om.eu:
Rumænien – Gabriel

Det, der inspirerede mig til at blive en del af fællesskabet, var min deltagelse i forskellige Erasmus-projekter.

Jeg ønskede at skabe muligheder i stedet for at vente på, at de kom til mig. Det var især gennem Generation EU, jeg fik forbindelse med forskellige fællesskaber. Dette motiverede mig til at øge vores indflydelse og fokusere på både nationale og europæiske projekter med en stærk fællesskabsorienteret tilgang.




Takket være vores indsats åbnede vi for to år siden to ungdomscentre i Rumænien, og nu har vi over 200 000 unge, der deltager i aktiviteter som f.eks. boot camps og arrangementer organiseret af parlamentet. Vi gør dette sammen, som jeg altid siger: det handler ikke om mig, det handler om os.

Vores næste skridt er at videreføre vores aktiviteter på nationalt plan og lancere en kampagne for at øge valgdeltagelsen i Rumænien. Informerede og stærke borgere er afgørende for et stærkere Europa. Vi vil gerne nå ud til skoler, lokale regioner og lokalsamfund og tilrettelægge engagerende aktiviteter som europæiske caféer, levende biblioteker og drøftelser med indflydelsesrige personer. Vi sigter mod at inspirere unge i Rumænien ved at vise dem de positive virkninger af Europa.

Jeg elsker mit lokalsamfund, Rumænien, men mest af alt elsker jeg alt det, som Europa har skabt. Det handler om os.